3 måder hvorpå du kan øge din boligs værdi
21. februar 2017 Redaktør 1 0 Comments
Det er det færreste, der sidder i en bolig og tænker, at alt er fuldstændigt perfekt. For det meste er der altså plads til forbedringer, og der er altid nogle nye projekter, man kan gå i gang med.
Nogle synes dog, at visse projekter kan være spild af tid og penge, og at de kun kan få udbytte af disse forbedrende tiltag, imens de bor i boligen – så snart man flytter, er det penge spildt. Men virkeligheden er en anden – mange forbedringer kan både gavne dig og skabe glæde, imens du bor i boligen her og nu, men også øge boligens værdi på længere sigt.
Forbedr boligen facade
Selvom du i princippet kun ser dit hus ydre, når du går ind og ud af huset, kan det stadig for mange have en stor betydning og være vigtigt, at førstehåndsindtrykket er godt. Heldigvis betyder dette også noget for potentielle køber, og der er derfor ingen grund til at holde sig tilbage, hvis boligens facade er noget, man tænker på at forbedre.
En facaderenovering forskønner nemlig ikke bare huset, men øger også dens værdi. Derudover er det ingen hemmelighed, at vind og vejr slider på bygninger, og klimaet generelt tager på huset. En sådan forbedring af facaden er derfor godt både for ejendommens værdi, indeklimaet, udseendemæssigt men også rent levetidsmæssigt, da facaden netop fungerer som en beskyttende overflade for huset generelt. Det er derfor en rentabel investering.
Forny det indre
Boligens indre har også stor betydning for købere. Er der mange steder i huset, potentielle kunder synes ser gammelt og slidt ud, kan det være med til, at værdien af boligen falder, og den er sværere at sælge. Mange projekter kan du selv gå i gang med og skabe livsglæde for dig selv – og samtidigt kan mange projekter indendørs gøres uden at sprænge budgettet. Det kan være, gulvet trænger til en omgang gulvmaling eller at det er panelerne, der trænger til en kærlig hånd. Mindre projekter kan stadig betyde noget for det større billede, og er dette noget, du længe har gået og ville forbedre, er den investering bestemt ikke spildt.
Prioriter energirigtige alternativer
En tredje ting, der er værd at prioritere, hvis man vil forbedre sin bolig uden at føle, at pengene er spildt, er energirenovering.
Her er der masser alternativer, alt efter hvad pengepungen tillader. En af de områder, hvor man kan spare mange penge og samtidigt øge boligens værdi, er, når det kommer til at finde en mere energirigtig varmekilde.
Vinduerne er også et vigtigt punkt herunder. Ekstremt meget varme fosser ud af manges vinduer. Vælger man i stedet at udskifte vinduerne med energirigtige vinduer, kan der hentes mange penge på varmeregningen samtidigt med, at det vil stille din bolig godt i forhold til boligens værdi.
Energimærket af et hus, er også noget, huskøbere går ekstremt meget op i, og sådanne tiltag og forbedringer i boligen kan bestemt ses som en god investering – både for dig selv, din pengepung og i forhold til værdien af din bolig.
Invester i et nyt køkken
Nye køkkener er i høj kurs, og sidder du inde med et gammel, slidt køkken, som du gerne vil forny, er det bestemt ikke en dum tanke.
Det er nemlig endnu et sted i huset, som vil øge værdien. Dog kan det ikke altid betale sig at gå ud og investerer i det dyreste designerkøkken og samtidigt være sikker på, at de penge kan hentes hjem igen i form af en højere salgspris. Derimod kan et nyt, billigere køkken ofte være en god investering
Selvfølgelig er det vigtigt at tage til betragtning, hvor ens hus ligger, og hvor lang tid man regner med at bo der – vil man sælge indenfor kort til, eller regner man med at bo der længe eller for evigt har en betydning – men alt i alt er der flere projekter, du kan give dig i kast med.