hjemlignemlig.dk

Magasinet om hus og have

5 tips til til at gøre din bolig salgsklar

27. august 2020 Redaktør 1 0 Comments

En attraktiv bolig bliver hurtigere solgt – og til en pris, der er tæt på udbudsprisen. Står du over for at skulle sælge din bolig, så får du her fem tips til, hvad du selv kan gøre for at gøre din bolig attraktiv på markedet.

Førstehåndsindtrykket skal spille

Det første, en potentiel køber ser, er indgangen til huset. Derfor skal entreen stå snorlige og indbydende. Til daglig har du og familien måske store mængder overtøj, sko og støvler stående i entreen? Få alt det pakket væk, når der kommer en potentiel køber.  Man må gerne kunne se både væggen for jakken og gulvet for sko. Frisk evt. op med lidt blomster, en fin lampe og en ny dørmåtte, der får køberen til at føle sig velkommen.

Mal vægge og lofter

Slidte og beskidte vægge og lofter sælger ikke ret godt. Derfor er det nu, du skal reparere småskaderne, der længe har generet dit øje. For én ting er sikkert – det generer også købers øje. Hvid maling er suverænt bedst, når boligen skal sælges. Selvom du måske foretrækker andre farver på væggene, kan det give et forvirrende udtryk for køberen. Hvid maling på lofterne er ligeledes med til at løfte hele udtrykket og gøre boligen mere lys. Det kan godt betale sig at bruge tid og ressourcer på at give boligen et løft på denne front. Du kan med fordel gå efter kvalitetsmaling, som sagtens kan findes til billige priser.

Ryd op og gem væk

Det virker banalt at skrive, men ikke desto mindre er det svært for mange: ryd op. Der er ikke meget drøm over at købe en bolig, hvor der ligger ting og flyder overalt. Jo mere plads, der er på gulvet, jo større virker boligen også. Hvis du har for mange ting til, så må du enten gå dem kritisk igennem, smide ud og donere. Eller du kan leje et opbevaringsrum, hvor du kan opbevare de ting, du ikke bruger i den periode, salget står på.

Gør rent og luft ud

Der må ikke være beskidt i boligen, når der er fremvisning. Så tænker køberen, at du ikke kan finde ud af at passe på dine ting og den bolig, som du forsøger at sælge. Derfor skal du bruge tid på rengøring, før der kommer potentielle købere på besøg. Kan du også finde tid til at slå græsset og pudse vinduerne, er det kun et plus.

Gør det hjemligt

Et hus er ikke bare et hus, det skal også være et hjem. Gør dig umage med at gøre boligen hyggelig og indbydende. Sæt blomster i vasen, hæng friske håndklæder op, få det til at dufte af hjemmebag og tænd lys – masser af lys – både lamper og stearinlys. At få en køber på besøg er ligesom at få gæster, så prøv at se huset med andres øjne.

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *