hjemlignemlig.dk

Magasinet om hus og have

Ren ovn efter rengøring med pyrolyseprogram

Guide: Sådan renser du din ovn

22. december 2015 Emil Blücher 0 Comments

Lyder fastbrænte fedtrester fra flæskesteg og and, samt et ovnvindue der næsten ikke er til at kigge igennem bekendt? Rigtig mange danskere døjer med ovne, som langt fra er lige så rene som da de købte ovnen i sin tid. Dette er egentlig en skam, da vi man jo typisk sætter pris på, at ens køkken er rent, ryddeligt og generelt fri for gamle madrester. I guiden her, vil vi derfor se på hvordan man kan undgå at ovnen bliver smudset til, samt hvad man endelig gør når problemerne først er opstået.

Med forebyggelse kommer man langt!

At rense en ovn kræver tid, men også ofte rengøringsmidler og knofedt. Kan du holde din ovn ren i længere tid af gangen, er det derfor en klar fordel – også selvom at vi giver dig en række gode rengøringsfifs i næste afsnit af denne guide.

Ønsker du at holde din ovn ren i længere tid, er det værd at tænke over hvad der gør ovnen beskidt. Her er der som oftest tale om enten fedtstænk som er opstået i takt med at det kød du har tilberedt er blevet stegt, eller alternativt madrester som brænder fast i bunden af ovnen. I visse tilfælde er der dog gode løsninger, hvis du vil modvirke både fedtstænk og fastbrændte madrester i bunden af din ovn.

Stegeposer modvirker fedtstænk

Første tip går ud på at benytte stegeposer. En stegpose er en speciel plastikpose som er lavet til tilberedning af mad, og derfor er både fødevaregodkendt og varmeresistent. Stegeposen lægger du dit kød ned i, hvorved at kødet nu er i et lukket system. På denne måde undgår du helt fedtstænk, hvilket gør stegeposen velegnet til blandt andet kylling, kalkun, and og pulled pork. Som en lille bonus, vil stegeposen være med til at sikre at væsken i kødet ikke blot kan fordampe. I praksis betyder dette, at din kylling eksempelvis vil blive mere mør og saftig end ellers. Ikke alle kødretter er dog lige velegnede til tilberedning i stegepose – eksempelvis skal du ikke forvente at få en lækker og sprød flæskesvær, hvis du tilbereder flæskestegen i stegepose. Du slipper derfor ikke helt for at rengøre din ovn på denne måde, men kan ofte holde meget af fedtet nede ved at tilberede de retter i stegepose, som er velegnede til dette.

Brug bagepapir til at modvirke overløb

Ét andet godt tip er at sætte en ekstra bageplade med bagepapir i bunden af ovnen, hvis der er risiko for at en ret vil “koge over” eller dryppe (eksempelvis ved tilberedning på bagerist). Herved brænder lasagnesovsen ikke fast i bunden af din ovn, men lander i stedet på en bageplade som du kan tage ud og vaske af, eller endnu bedre på bagepapiret som du kan smide ud med det samme.

Bagepapir kan dog også bruges til at modvirke stænk med, hvis du eksempelvis steger flæsk eller bacon i ovnen. Frem for blot at benytte ét enkelt stykke bagepapir ovenpå bagepladen, kan du nemlig med fordel også bruge et ekstra stykke bagepapir, som du let trykker oven på dit flæsk eller bacon. Dette er med til at reducere fedtstænk betragteligt, hvorved at det ikke ender ud i et stort rengøringshelvede, blot fordi at du vælger at ovnstege bacon eller flæsk.

Ovnrens med og uden syre

Rengøringssvamp i ovnAlmindelige ovne uden selvrensende emalje, kan som udgangspunkt renses med såkaldt grill- og ovnrens. Dette er klart at foretrække, sammenlignet med eksempelvis at smøre hele ovnen ind i brun sæbe, som mange gamle husmortips foreskriver. Læs dog altid din ovns brugsanvisning, for at se hvilken kemi som må benyttes – og måske særligt, hvilken kemi som du eventuelt ikke må benytte. Har du ingen brugsanvisning til din ovn, kan du forsøge dig forsigtigt frem, ved at finde et lille område at teste dit ovnrengøringsmiddel, før du behandler hele ovnen. Glatte ovnflader vil som udgangspunkt kunne tåle grill- og ovnrens, mens ru ovnflader og ovne med pyrolysefunktion ikke kan tåle ovn- og grillrens.

Ovnrens finder du både i supermarkeder, men også hos profesionelle rengøringsgrossister. Blandt de brands som er tilgængelige i supermarkeder med videre, finder vi blandt andet Welldone Ovn & Grillrens, Sterling Ovn- og Grillrens samt Dr. Beckmann Ovn- og Grillrens. Læs altid på produktets etiket, hvilke forholdsregler som du skal træffe før du tager produkterne i brug. Her vil det fremgå hvilke overflader som produkterne ikke må bruges på, samt hvilke værnemidler som du eventuelt skal bruge.

Det er dog også en mulighed, at anskaffe ovnrens til professionelt brug gennem en rengøringsgrossist eller gennem et rengøringsfirma. Her kan kemien være mere “krads”, da produkterne ofte er syrebaserede. Dette kan give et bedre resultat, men omvendt stiller det også krav om, at du skal være mere påpasselig. Selvrensende overflader på ovne, kan nemlig som udgangspunkt ikke tåle syrebaseret ovnrens. Ydermere skal man passe meget på, ikke at spraye ovnrens på gulvet eller køkkenskabe, da syren er så effektiv, at den sagtens kan forerette skader på overflader af eksempelvis træ.

Produktet “Greaselift RTU” er dog et eksempel på et effektivt professionelt rengøringsmiddel til ovnen, som ikke er baseret på syre. Produktet her kan derfor bruges til tæt på alle typer ovne, tilmed uden handsker eller andre værnemidler. Skulle du spilde en smule Greaselift på gulvet, har produktet heller ikke samme skadelige virkning som almindelig grill- og ovnrens.

Den optimale løsning: Pyrolyse og selvrens

Aske fra ovnrens med pyrolyse

Aske efter brug af pyrolyseprogram

Næste gang at du skal anskaffe dig en ny ovn, er det værd at tage med i sine købsovervejelser, om ovnen er belagt med selvrensende emalje eller om oven er udstyret med pyrolysefunktion. Sidstnævnte funktion har hidtil været forebeholdt de helt dyre modeller, men har efterhånden også fundet vej til ovne i den helt almindelige prisklasse.

Hovedkonceptet med selvrensende emalje, er at ovnen lettere kan gøres ren, eksempelvis ved at afvaske ovnen i sæbevand, og efterfølgende starte ovnens renseprogram. Alt efter hvilken ovn du har, kan det også være en mulighed at køre ovnprogrammet med vandbad. Hvad et givent renseprogram kræver af forberedelse, vil dog altid fremgå af ovnens brugsanvisning.

Den klart mest effektive metode, er dog rengøring med pyrolyse. Med denne teknik brændes al fedt af ved meget høje temperaturer, således at der blot vil ligge aske tilbage, når pyrolyseprogrammet er fuldført. Denne aske kan herefter fjernes med en klud opvredet i en smule sæbevand.

Denne artikel er udgivet i samarbejde med HUMA.dk – alt i rengøringsartikler.

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *