Dødsbobehandling – det skal der tages stilling til
22. november 2017 Redaktør 1 0 Comments
Når din nærmeste – bedsteforældre, forældre eller lignende – afgår ved døden, skal du som arving tage stilling til en række forskellige praktiske ting, og nedenfor har vi samlet noget af det, som du skal være opmærksom på.
Hvordan skal dødsboet behandles?
Den første ting, som du skal tage stilling til er, hvordan dødsboet skal behandles. Der er flere forskellige metoder at behandle et dødsbo på, og hvilken metode der kan vælges, kommer an på nogle specifikke ting.
Bobestyrer bo
Man kan behandle dødsboet som et bobestyrer bo, hvilket betyder, at man hyrer en advokat, som ordner alle de praktiske ting, herunder indsendelse af opgørelser til Skifteret og SKAT.
Vælges denne behandlingsmetode, vil bobestyreren stille dig og dine medarvinger nogle vigtige spørgsmål angående boet, som I skal tage stilling til, og kan I ikke blive enige, træffer bobestyreren beslutningen for jer.
Et eksempel på ting, som I skal drage beslutninger omkring kan være hvordan aktiverne skal sælges eller hvordan de skal fordeles. Kan I eksempelvis ikke blive enige om hvem der skal arve den afdødes Nordal vitrineskab, vil det altså blive afgjort af bobestyreren.
Privatskifte
Ved privatskifte behandles dødsboet ved at du og dine medarvinger selv træffer beslutninger om boets behandling, fordeling af arv og lignende, og selv indsender nødvendige opgørelser til Skifteret og SKAT til tiden.
Her kan det være en god idé at hyre en advokat til råd og vejledning, og blandt andet Hviid Advokater tilbyder hjælp specifikt vedrørende privatskifte af et dødsbo.
Der er adskillige betingelser, som skal være opfyldt, hvis dødsboet skal behandles som et privatskifte. Blandt andet skal alle arvinger være enige om, at boet skal skiftes privat og mindst én af arvingerne skal være solvent og myndig.
Hvad skal der ske med afdødes aktiver?
I forbindelse med dødsbobehandling skal afdødes aktiver enten bortskaffes, realiseres eller arveudlægges.
Ved bortskaffelse vil man kunne registrere det som en boudgift, men en lidt større sikkerhed kræves før udgiften kan anses som værende nødvendig.
Ved realisering, er det bobestyreren eller arvingerne der bestemmer, hvordan aktiverne skal realiseres. Her er der forskellige muligheder. Eksempelvis kan man realisere aktiverne gennem en mægler, man kan annoncere det i aviser eller digitale medier eller sælge direkte til en interesseret, der selv har henvendt sig.
Til sidst kan aktivet arveudlægges, hvis blot én af arvingerne ønsker dette. Her skal aktivet først vurderes, så det kan dokumenteres overfor andre arvinger og SKAT, og vurderes i forhold til salgsværdien af aktivet.
Hvad med afdødes passiver?
I forbindelse med dødsbehandling skal al afdødes gæld også betales, og dette inkluderer også omkostninger vedrørende behandling af dødsboet, samt lån.
Alle kreditorer skal inden 8 uger fra oplysning om dødsboets udlevering anmelde, at de har et tilgodehavende. Gør de ikke det, forfalder deres ret til at gøre krav på betaling.
Hvem har ret til at foretage beslutninger?
Vedrørende behandling af dødsboet, er det forskelligt hvem der har ret til at træffe beslutninger, og afhænger af, hvilken metoder der tages i brug ved dødsbobehandling.
Ved bobestyrer bo, træffer bobestyreren de endelige beslutninger vedrørende dødsboet.
Ved privat skifte er det arvingerne, der træffer beslutninger. Det er dog en forudsætning, at beslutningerne træffes i fællesskab og i enighed. Hvis ikke dette er muligt, kan man afgive fuldmagt til en advokat eller en medarving, som kan træffe beslutningerne for én og gøre processen nemmere.
Der er altså mange forhold som spiller ind, ved behandling af et dødsbo. Udover de ovennævnte, er der også en 6 måneders frist for at indsende åbningsstatus af boet til SKAT og Skifteret.
Herudover skal man huske, at dødsboet er skattepligtigt, og at der også er en 2-årig frist for boopgørelse.