hjemlignemlig.dk

Magasinet om hus og have

Hæv værdien med de her tricks inden du sælger boligen

25. februar 2016 Redaktør 1 0 Comments

Overvejer du lige nu at sælge din bolig?

Ved at forberede salget i et par måneder inden du tager kontakt til din ejendomsmægler har du mulighed for drastisk at hæve værdien af boligen.

Det her handler ikke om, at du skal huske at rydde op, inden boligen bliver vist frem. Det ved du allerede.

Men hvad du kan gøre for at gøre boligen mere attraktiv på de forskellige boligsider, når de boligsøgende sammenligner deres mange muligheder.

God forberedelse op til salget af din bolig kan være forskellen på, om det tager 3 uger eller 3 måneder at sælge den – og jo hurtigere din bolig bliver solgt, des hurtigere kan du rykke videre til næste kapitel i dit liv.

Let’s dive in:

Begræns de faste månedlige udgifter

Hvor meget din bolig er værd hænger direkte sammen med hvor meget den koster i ”daglig drift”.

Hvor mange penge du skal bruge på især at varme den op betyder meget. Det er lidt sværere – og har mindre effekt – at bruge mindre vand end du gør lige nu.

Men med isolering og eventuelt alternative energikilder har du mulighed for drastisk at sænke dit varmeforbrug.

Især hvis du lige nu sidder med et oliefyr kan der være mange penge at spare.

Overvej at installere en varmepumpe. Det er et godt og billigt alternativ. Solceller er også en mulighed hvis du har eget hus, men det er en større investering, du eventuelt skal ud at finde finansiering til i din bank. Solceller er også mindre attraktive i dag end de var før regeringen pålagde dem med afgift tilbage i 2012 på 5.000 kroner for at blive tilsluttet elnettet.

Hvis du har en bolig der er faldet i værdi bør du også bede SKAT om en ny vurdering. Det kan bidrage til at sænke de faste omkostninger du har med ejendomsværdiskat og grundskyld på din bolig. Det er nemmere, hvis du har dit eget hus end hvis du bor i lejlighed at få SKAT til at vurdere din bolig på ny.

Nyt køkken og nyt bad

wooden-spoon-1013566_640

For boligsøgende betyder især køkken og bad meget, når du kigger på billeder af boligen.

Hvis du har mulighed for selv at renovere henholdsvis køkken og bad kan der derfor her gemme sig en god timeløn for dig i forbindelse med et øget provenu i forbindelse med salget af boligen.

Du behøver ikke at gennemrenovere køkken og bad. Det kræver ofte fagkompetencer. Især badeværelset er svært at røre ved uden at have kompetencer som VVS’er.

Men ved at male, skifte gamle låger ud, skifte klinker ud på badeværelset og lignende har du mulighed for med et budget på få tusinde kroner næsten at få et helt nyt køkken.

Invester i gode billeder til salget

Og nu vi er inde på billeder:

Hvis du tager billeder til salget af din bolig med din iPhone fortjener du næsten at den bliver solgt til en dårlig pris.

Hvis du ser på ejendomsmæglernes hjemmesider i dag vil du lægge mærke til særligt, at de har stort fokus på store billeder. Det er nemlig billeder, der sælger en ejendom.

Du vil opleve et hurtigere salg ved derfor at investere i en fotograf til at tage gode billeder af din ejendom. Hvis du gerne vil sælge ekstra hurtigt kan du investere penge i at hyre en boligstylist. En boligstylist hjælper med at bringe det bedste frem i din bolig som forklaret i RobinHus’ video herunder:

Lavt ejendomsmæglersalær

Din eneste reelle omkostning som sælger direkte i forbindelse med salget af din bolig er salæret til ejendomsmægleren.

Også her har du dog mulighed for at forberede dig og spare penge.

Især i Danmarks store byer er der stor konkurrence blandt ejendomsmæglerne om at få lov til at sælge din bolig. Det hænger både sammen med, at ejendomsmæglerne internt konkurrerer med hinanden, men også selvsalgsportalerne er begyndt at gøre et indhug i de boligejere, der ønsker at sælge deres bolig.

Derfor har du også mulighed for at presse ejendomsmæglerne på deres salærpriser.

Flere portaler som fx Ejendomsmæglersalær.dk gør det nemt for dig ved helt at indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud på salæret til dig. Du indtaster blot dine kontaktinformationer og holder telefonen åben. Så ringer mæglerne selv til dig. Det er den nemme løsning. Hvis du ikke er vild med at skrive dit telefonnummer og din e-mail ind på en fremmed side er det også en mulighed selv at gribe knoglen og med hemmeligt nummer ringe til en eller flere ejendomsmæglere og høre hvad de skal have for at sælge din bolig.

Husk dog på – mæglerne er sælgere! Det er farligt at ringe til dem, for så er du helt automatisk inde på deres domæne.

Kan også anvendes til omlægning af lån

Ovenstående tricks kan ikke alene anvendes i forbindelse med salget af din bolig.

Også hvis du – måske set i lyset af nylige stigninger i bidragssatsen fra Totalkredit og Nykredit – overvejer at lægge dit lån om til et andet realkreditinstitut kan disse tips bruges.

Hvis du hæver værdien af din bolig kan de 80 % du har mulighed for at optage i realkreditlån lige pludseligt ”fylde mere”. Jo mere de fylder, des mindre behov har du for at låne penge i form af et almindeligt banklån / boliglån. Det er banklånet og boliglånet, og ikke realkreditlånet, der er dyrt i renter og gebyrer. Derfor er det også her, du skal minimere hvor mange penge du låner.

Forhøjet bidragssats eller er ej realkreditlånene nemlig en billig måde at låne penge på – i hvert fald hvis du sammenligner med de kortfristede lån, du finder på internettet og optager ved hjælp af dit Nem-ID.

Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *