Økonomiguide: ejendomsmægleres bedste råd til førstegangskøbere
31. juli 2016 Redaktør 1 0 Comments
Boligmarkedet er lige nu brændende varmt, særligt i de store byer som København og Aarhus. De lave renter og de stigende priser er en fristende cocktail, der får mange til at overveje at købe deres første bolig. Men der er mange fald-grupper, når man skal købe bolig, og det gælder derfor om at slå koldt vand i blodet. Tidligere har vi skrevet en artikel om et par generelle ting man skal være opmærksom på, når man køber bolig, og derfor kommer der her som en ekstra opfølgning ejendomsmæglerens 3 råd til førstegangskøbere.
1: Læg et realistisk budget og sæt dig ikke for hårdt i det
Når huspriserne stiger, får de fleste boligejere en højere friværdi. Derfor kan mange især i perioder, hvor huspriserne stiger vælge at belåne sig til op over begge ører i håb om, at kunne score en hurtig gevinst. Men lektionen fra finanskrisen var netop, at alt for mange havde lånt alt for mange penge.
Derfor er det vigtigt, at man lægger et realistisk budget og hvis ikke man har papirer på en kommende lønforhøjelse indenfor en nær fremtid, så skal man sørge for at gøre plads i sit budget til mulige rentestigninger, da renterne i disse år ligger på et historisk lavt niveau, som man ikke kan forvente at forblive på i længere tid. Alternativt skal man optage et fastforrentet lån på 1,5-3%, hvis man vil blive ved med at have lave renter.
Læg derfor et budget i samarbejde med din bank og få eventuelt udstedt et boligbevis, så du ved hvad du har at gøre med. Hvis du selv leder efter en god ejendomsmægler i Odense eller omegn kan du tjekke hjemmesiden boligtilbolig.dk
2: Hør banken om hvilke instandsættelser i boligen der tjener sig hurtigst hjem
En anden ting som overrasker mange boligejere er, hvor meget det koster at udbedre skader på en bolig, og på de fleste ældre boliger er der brug for lettere istandsættelse. I mange tilfælde kan man få lov til at låne penge til disse istandsættelser under særligt gunstige forhold. Så hvis der ikke er nogle større skader, som et ødelagt tag eller dårlige rør der skal skiftes, kan det være en god ide på forhånd at høre hvilke istandsættelser der er bedst at få foretaget. Et eksempel kan være at efterisolere sit loft. Hvis dette koster 10.000 kroner, men samtidig kommer til at spare dig for 2-3000 kroner årligt efterfølgende, vil banken i de fleste tilfælde være ivrige efter at låne dig penge.
3: Læg en fremtidsplan for din bolig og tjek alle servitutter
En anden ting man skal gøre sig nogle tanker om inden man investerer i en bolig, er hvad man eventuelt kunne tænke sig at gøre i fremtiden. Har du for eksempel planer om at bygge en udestue eller en ekstra stor garage, eller måske anlægge en lille sø? Hvis dette er tilfældet, så er det vigtigt, at du allerede under selve boligkøbsprocessen tjekker alle servitutter.
Servitutter er de tinglyste byrder og bestemmelser, der kan være på en ejendom. Dette kunne for eksempel være at kommunen eller staten allerede nu har besluttet, at der skal bygges nogle vindmøller tæt på dit hus eller måske endda en motorvej. Servitutter kan derfor både få betydning for om du kan lave ud- eller tilbygninger til dit hus, og i værste fald kan det føre til drastiske prisfald, hvilket vil påvirke din mulige friværdi og solvensgrad.
Hvis du ønsker flere råd til din bolig kan du finde det på siden bedre-bolig.dk